Ozil stopper på landsholdet efter fotokritik

Mesut Özil stopper på det tyske landshold efter stor debat om foto med Tyrkiets præsident

Mesut Özil har spillet sin sidste landskamp for Tyskland.

Søndag meddelte Arsenal-spilleren, at han stopper på det tyske landshold efter stor ballade omkring et foto af Özil og den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Det meddeler fodboldspilleren i en lang udtalelse, som han har delt på Twitter.

 

 

– Det er med et tungt hjerte og efter stor overvejelse, at jeg ikke længere vil spille for Tyskland på grund af de seneste begivenheder, når jeg har en følelse af racisme og mangel på respekt.

– Jeg plejede at bære den tyske landsholdstrøje med stolthed og glæde, men det gør jeg ikke længere.

Det var i maj, at Mesut Özil og landsholdskammeraten Ilkay Gündogan, som også spiller i England, mødte den tyrkiske præsident i London og lod sig fotografere med det kontroversielle statsoverhoved.

 

Frustreret over forbund

Billedet af præsidenten og de to tyske landsholdsspillere, der begge har tyrkisk baggrund, udløste stor kritik i Tyskland. Selv kansler Angela Merkel var ude og tage afstand gennem sin talsmand. Men mest skuffet er Mesut Özil over den kritik, han mødte fra det tyske fodboldforbund DFB.

– Det, som har frustreret mig mest i de seneste måneder, har været den dårlige behandling, jeg har fået af DFB og i særdeleshed af DFB-præsident Reinhard Grindel, skriver Özil på Twitter.

Efter fotografiet blev offentliggjort, sagde Reinhard Grindel:

– Vi respekterer selvfølgelig vores spillere med migrant-baggrund, men vi må også understrege, at DFB står for værdier, Erdogan ikke i tilstrækkeligt omfang viser respekt.

29-årige Mesut Özil nåede at spille 92 landskampe, han scorede 23 mål. Landsholdskarrieren endte med en meget skuffende VM-slutrunde, hvor Tyskland som regerende verdensmestre blev slået ud allerede i gruppespillet.

 

Tysker når vi vinder, migrant når vi taber

Ozil fik stor respons fra hans følgere især på baggrund af hans udmelding om særbehandling. Ozil skriver “Jeg er tysker når vi vinder, men migrant når vi taber, er der nogle kriterier for tyskhed som jeg ikke udfylder? Mine venner Podolski og Klose bliver ikke nævnt som Tysk-Polak, hvorfor nævnes jeg som Tysk-Tyrker? Er det fordi det er Tyrkiet eller er det fordi jeg er muslim?”

Leave a Comment