Nordsjællands Hospital søger frivillige til at hjælpe patienter med anden etnisk baggrund

Nordsjællands Hospital mangler frivillige, der ikke behøver at være uddannede, til at hjælpe patienter og pårørende, der har en anden etnisk baggrund.

Nordsjællands Hospital søger lige nu frivillige, som kan hjælpe patienter og pårørende, der har anden etnisk baggrund end dansk.

”Du skal være over 18 år og tale enten tyrkisk, arabisk, urdu, polsk, fransk, bosnisk eller somalisk”, står der blandt andet i jobopslaget.

De frivillige samles under betegnelsen Etnisk Ressourceteam, og hospitalet søger 15-17 frivillige med forskellig alder, køn, religion og etnicitet, der skal yde omsorg til patienter og pårørende.

– Som frivillig er man en slags besøgsven for patienter, der er indlagt. Det er typisk patienter med en anden etnisk baggrund, som ligger i en akut situation og har lidt svært ved at finde sig til rette og finde ud af, hvordan det er, man taler med læger og sygeplejersker, siger Karen Gliese Nielsen, der er enhedschef på Nordsjællands Hospital.

Etnisk Ressourceteam er et tilbud til patienter og pårørende med anden etnisk baggrund end dansk og til personalet på nogle af Region Hovedstadens københavnske hospitaler, blandt andet Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og Amager og Hvidovre Hospital.

Teamet arbejder med omsorg, støtte og kommunikation og formålet er at bidrage til, at patienter og pårørende med anden etnisk baggrund sikres et optimalt møde med sundhedsvæsenet.

Sådan et team skal nu også oprettes på Nordsjællands Hospital, der søger frivillige, som ikke nødvendigvis har en sundhedsfaglig baggrund.

– Alt vores personale til daglig gør sig umage for at informere. Men de er ikke eksperter på mænd fra Bosnien eller kvinder fra Afghanistan. Selvom man godt kan sætte sig ind i, at patienten har et andet behov, er det ikke altid, man kan give vedkommende, hvad de har behov for, for det er ikke sikkert, man har den viden, siger enhedschef Karen Gliese Nielsen.

Som frivillig vil man blandt andet få kurser i blandt andet samtaleteknik, tavshedspligt og krisepsykologi.

– Du skal være besøgsven og støtteperson for patienter og pårørende, og vi klæder dig på til at varetage opgaven. Du skal være med til at skabe gode patientforløb, siger sygeplejerske i Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Anne Mette Klingeberg, blandt andet om jobbet.

Men hvorfor ansætter I frivillige i stedet for at fastansætte medarbejdere med en sundhedsfaglig uddannelse?

– Behovet er vel ikke så stort, tror vi. Vi søger 15-17 personer, der formentlig skal komme 1-2 om måneden i et par timer, siger enhedschef Karen Gliese Nielsen.

Brugerbetaling på tolk blev indført i sommer
Fra den 1. juli 2018 blev der indført brugerbetaling for brugen af tolke for alle, der har boet i Danmark i mere end tre år. Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er det rimeligt, at man selv betaler, hvis man ikke har lært dansk, når man har boet tre år i Danmark.

Det betød, at patienter, der er indlagt på et hospital, modtog en regning på 1.675 kroner ved brugen af en tolk.

Den beslutning mødte dog modstand fra flere foreninger, blandt andet Lægeforeningen, som mente, at det ville gå ud over de svageste og dårligste patienter. Flere læger frygtede også, at patienter ville fravælge en tolk, fordi de skal betale, og at der ville ske flere fejl, når patienterne ikke kan tale præcist nok om deres symptomer eller ikke forstår bivirkninger ved en behandling.

Men de nye frivllige i det etniske ressourceteam kommer ikke til at erstatte tolke, understreger enhedschef Karen Gliese Nielsen:

– Det her er overhovedet ikke en tolkeopgave. Det handler om, at være besøgsven. Som tolk sidder du og oversætter for patienten, hvad der sker. Her skal man ikke være med til at oversætte på den måde. Men bagefter, når sygeplejersken og lægen er gået, kan der være nogle spørgsmål, og det er her den frivillige kommer ind i billedet. Det er tænkt som en støttefunktion til at tage utryghed og bekymring væk fra patienten.

Leave a Comment