Martin Henriksen roser Pegida

Onsdag fejrede den omdiskuterede organisation For Frihed – tidligere kendt som Pegida – burkaforbuddet. I den forbindelse modtog Martin Henriksen en hyldest. Den central DF-ordfører giver organisationen et skulderklap og roser den for deres arbejde.

Angela Merkel har lagt klar afstand til dem og talt om »had i deres hjerter«. Bagmanden bag den danske afdeling har sagt, at »muslimers genetiske arvemasse er stærkt degenereret, uintelligent og voldelig«, og at hver anden muslim er indavlet.

Det handler om organisationen For Frihed – tidligere Pegida.

Organisationen ser islam som en ødelæggende kraft og trussel, som medlemmerne kæmper imod, og onsdag fejrede de med en demonstration burkaforbuddet, som trådte i kraft samme dag.

I den forbindelse hyldede de DF-politikeren Martin Henriksen, som deltog i arrangementet.

»Når man kigger på, hvad de har måtte gå i gennem i den tid, de har demonstreret, synes jeg, det er flot, at de bliver ved. Min deltagelse er selvfølgelig en måde at sige, at det er godt, at de holder ved,« siger Martin Henriksen.

Han tilføjer, at der skal være plads til nationalkonservative og islamkritiske kræfter i forbindelse med demonstrationer, som han mener har været forbeholdt den yderste venstrefløj.

Leave a Comment