Isam B: Jeg kan sagtens bede på et viskestykke

Isam B, der er aktuel med singlen Life, finder ro i sin tro og har ladet stjerneproduceren L.A. Reid vente, fordi han skulle nå sin aftenbøn.

Isam B har taget et valg om, at hans religion også er hans livsstil. Den 40-årige musiker, der er aktuel med singlen “Life”, er vokset op med ramadanens traditioner og finder en stor ro i sine samtaler med Gud. Og så har han helt styr på, hvilken retning Mekka ligger i, når han står på Nørrebro. Hør ham fortælle mere om sin tro her:

Hvilken tro er du opdraget i?

– Jeg er opdraget i islam. Mine forældre kom hertil fra Marokko, og så langt tilbage, jeg kan huske, har islam altid været en naturlig del af min dagligdag. Vi har de fem bønner, og jeg har set mine forældre bede, hvilket jeg som barn, syntes var sjovt at være med til.

– Koranen har en recitationsform, så der er også sang i den og nogle teknikker og teori, som forældre fører videre til deres børn. Min bedstefar var landsbyimam, og der følger meget autoritet med den tjans, og det har min far ført videre til mig.

– Så islam var en meget naturlig del af min barndom. Det åndelige element og at bede til Gud. Under ramadanen kom vores mor henna i vores hænder, som er en marokkansk tradition. Vi fik det også på tæerne, så det så lidt ud, som om vi havde neglelak på. Det var lidt kikset, når vi havde gymnastik, men det var hyggeligt, for det var nogle traditioner, som samlede os.

Hvad betyder tro for dig i dag?

– Mit forhold til tro i dag er meget levende og har en relevans. På et tidspunkt i mit liv tog jeg en beslutning om, at religion var en livsstil for mig, for det havde jeg brug for. Jeg kiggede på, hvilke værktøjer fra religionen jeg kunne bruge i min dagligdag.

– Der er ikke noget mere kraftfuldt end at stå op inden solopgang og have en samtale med sin skaber, mens alle andre sover. Det er meget livsbekræftende. Det handler også om, at nogle gange skal man gøre noget, man ikke har lyst til. Jeg vil da hellere sove i min varme seng, men det handler om, hvad der er sundt for dig. Det er en måde at træne sin sjæl på.

Hvordan dyrker du din tro?

– Jeg får flettet de fem daglige bønner ind hver dag, og jeg prøver at være bevidst og til stede, når jeg gør det, og det er svært. Det er svært at trække stikket ud og fodre sin sjæl.

– Jeg er ret pragmatisk anlagt, når det kommer til at bede. Jeg elsker at bede ude i naturen. Gud har skabt naturen, og naturen er forbundet med skaberen, så det siger sig selv, at når du er derude, er der ro. Det er kraftfuldt. Men jeg er et bymenneske, så jeg kan sagtens bede på en T-shirt eller et viskestykke. Det er ikke sådan, at jeg har et bedetæppe med mig.

– Jeg ved, at her i København skal jeg vende mod sydøst. Hvis man er på Nørrebro, kan man bare kigge efter parabolerne, og så har man retningen, men ellers har man jo i dag også et kompas i sin telefon.

– Jeg havde engang en vigtig showcase i New York. Produceren L.A. Reid kom, men det var tid til solnedgangsbønnen, og jeg skulle nå den inden koncerten. Min manager stressede og sagde, at L.A. Reid ventede. Men jeg var sådan lidt: “Jeg er ligeglad med, hvem der er kommet. Jeg bliver nødt til at gøre det her”. Så vi gik ned i kælderen, tog vores jakker frem, fandt kompasset og bad.

– De momenter er med til at udvikle mig, og den indsats er noget værd. Den mest ydmyge position er, når panden rammer gulvet, fordi det er det eneste tidspunkt, at hjertet er over hjernen. Det har en poetisk og visuel værdi. Hvornår gør vi det ellers? Det hele handler jo om hjertet i sidste ende, hvis alt er okay i hjertet, så er du okay.

Hvornår har du sidst tvivlet på din tro?

– Jeg tvivler ikke på Gud. Jeg har lige været igennem en fødsel med min kone, og det er nok noget af det mest livsbekræftende og måske et af de store beviser på, at der er en skaber. Det kommer ikke bare af en milliard år, den køber jeg bare ikke.

– Jeg tvivler mest på, om jeg bare er fuld af tomme ord, og om jeg er uægte i min tro. Altså at mine intentioner ikke er for Guds skyld, men mere for status eller andre grunde.

Hvad tror du, der sker, når vi dør?

– Jeg tror, der sker noget. Jeg tror også, at der skete noget, før vi blev født. Det handler om sjælens rejse. Når sjælen forlader kroppen, rejser den videre.

– Jeg tror, vi har været i sjæleverdenen, inden vi bliver født. Så går vi igennem det her liv. Den måde, du bruger din tid på jorden på, er med til at afgøre, hvordan rejsen fortsætter, når du dør.

– Så går man videre til næste stadie, som er i graven. Og så kommer genopvækkelsen, som er fjerde fase, og sidste fase er så endestationen, som er paradis eller helvede, og som kommer i form af retfærdighedens dag – dommedag – hvor alle bliver målt og vejet på det gode og det onde, de har gjort.

– Jeg tror ikke, at det er så sort og hvidt, som vi kan få det til at lyde, men hvorom alt er, så er det retfærdighedens dag. Retfærdigheden falder for alle.

/ritzau/

Leave a Comment