Nydanskepiger indhenter danskere i uddannelse

Når tusinder af elever på danske gymnasier og erhvervsskoler om lidt er tilbage i klasserne efter sommerferien, vil de kunne kigge sig omkring på klassekammeraterne og måske fornemme, at de er en del af en historisk succes for integrationen i Danmark – især for de unge piger af anden generation.

Andelen af 25-årige kvinder, der er efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande, som har taget en ungdomsuddannelse, er på få år steget voldsomt og ligger i dag stort set på højde med danske kvinders.

For 20 år siden lå andelen af både mandlige og kvindelige efterkommere, som havde afsluttet en ungdomsuddannelse, omkring 22 procentpoint under jævnaldrende danskeres. Ifølge de nyeste tal fra 2016 er efterslæbet faldet med seks procentpoint for drengene og med hele 17 for pigerne.

Det viser nye tal, som VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har udarbejdet for Berlingske.

Andre undersøgelser viser, at forskellen fortsætter på de videregående uddannelser, hvor efterkommerpigerne klarer sig markant bedre i dag og også bedre end drengene.

Økonomisk vismand og forskningsdirektør i VIVE Torben Tranæs siger, at der er tale om en meget markant og positiv udvikling, og at næste generation af piger er på vej til at blive langt bedre integreret end deres mødre.

»Efterkommerpigerne har flyttet sig rigtig meget. Så noget er lykkedes ret generelt for den her gruppe kvinder. De her tal viser, at det kan lade sig gøre at indhente det uddannelsesmæssige efterslæb, som de unge efterkommere har.«

Det bemærkelsesværdige er ifølge Torben Tranæs, at udviklingen tilsyneladende ikke er et resultat af politiske tiltag. De unge kvinder og mænd er ens med hensyn til familiebaggrund – mange af dem er søskende. Deres omgivelser og ydre påvirkninger har også været de samme.

»Den ændring, der er sket for pigerne, er så at sige kommet af sig selv set med myndighedsbriller, og det er virkelig interessant. Man skal huske, at det mål, som efterkommerpigerne har skullet indhente, hele tiden har flyttet sig længere væk, fordi danske kvinder i perioden også har uddannet sig mere, hvilket kun gør det endnu mere bemærkelsesværdigt,« siger Torben Tranæs.

Forældre skubber på for uddannelse
Én forklaring vil hun dog gerne afvise.

»Hvis nogen siger, at de unge ikke får lov til at uddanne sig af deres forældre, så er det faktuelt forkert. De er tværtimod kommet til et land, hvor uddannelse er en mulighed, hvilket det måske ikke ellers havde været. Det er med til at give migrationen eller flugten til Danmark mening, hvis det lykkes deres børn at få en uddannelse. Det er godt at kunne fortælle familien i andre dele af verden, at deres søn eller datter er blevet læge eller jurist.«

VIVES undersøgelser viser, at indvandrerforældre i højere grad end danske vægter deres børns uddannelse og en større andel forventer, at deres børn får en videregående uddannelse.

En anden myte er, at kvinderne nok får lov at uddanne sig, men ikke arbejde, når de er blevet gift.

»Det kan vi ikke se af de data, vi har. Det er muligt, at det finder sted, men det er ikke udbredt. Nyuddannede indvandrere er i mindre grad i arbejde end nyuddannede danskere, men det gælder i omtrent samme grad for mænd og kvinder,« siger Anika Liversage.

Hun peger på en svensk undersøgelse, hvor man har sendt jobansøgninger med henholdsvis svenske og arabiske navne. Selv om kvalifikationerne var de samme, var der flere med svenske navne, som blev kaldt til samtale.

»Men så ændrede man forsøget lidt, så dem med de arabiske navne fik lidt bedre kvalifikationer – mere erhvervserfaring – og så skete der det, at flere indvandrerkvinder blev kaldt til samtale, mens det for mændene var det samme,« siger hun og tilføjer:

»Og hvis det er det, mændene møder, kan det jo også påvirke deres indstilling til, om de vil slide i mange år for at tage en uddannelse, hvis de ikke tror på, at det fører til et job bagefter.«

Stefan Hermann, rektor på professionshøjskolen Metropol, stod sidste år i spidsen for en ekspertundersøgelse af, hvad der skal til for at få flere til at tage en ungdomsuddannelse.

»Det er afgjort en succes for integrationen at flere efterkommere tager en uddannelse, men også for ligestillingen. Vi har haft en forventning om, at pigerne ville være hæmmet af et patriarkalsk kønsrollemønster, men der er tilsyneladende ikke den skarpe kønsopdeling, og det er overordentligt positivt. Kvinderne får mulighed for at vælge deres egne veje, og bindingen til familien er tilsyneladende ikke noget, man er tugtet af,« siger han.

Leave a Comment