Indvandrere og flygtninge brager ind på arbejdsmarkedet

9500 ikkevestlige indvandrere er røget ud af kontant-hjælpssystemet på halvandet år. Stærk økonomi og reformer har brudt den onde cirkel 

Den fulde artikel kan læses i Børsen – skrevet af Troels Pedersen

Ikkevestlige indvandrere og flygtninge tager nogle store skridt ind på arbejdsmarkedet. Indvandrere på kontanthjælp styrtdykker, flygtninge finder et job langt hurtigere end tidligere, og så er beskæftigelsen for indvandrere den højeste siden 2009.

Henning Sørensen, adm. direktør i HMS Danmark, har gennem årene ansat flygtninge og indvandrere i virksomheden.

“Vi har altid været glade for at ansætte flygtninge og indvandrere, som er en rigtig god og stabil arbejdskraft,” siger Henning Sørensen.

En ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at antallet af ikkevestlige indvandrere på kontanthjælp falder markant. I april 2016 var 49.900 personer ikkevestlige indvandrere på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. I februar 2018 var det tal faldet til 40.500 svarende til et fald på ca. 9500.

“Det er jo nogle rigtig gode tal, der betyder, at samfundets udgifter til det beskæftigelsesmæssige efterslæb, vi har til folk med ikkevestlig baggrund, bliver mindre,” siger Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister (V).

Selvom færre indvandrere i dag er på kontanthjælp, så er de stadig overrepræsenteret i statistikken, hvor 47 pct. af personer på kontanthjælp har en ikkevestlig baggrund, mod 51 pct. i april 2016.

“Jeg er jo ikke Trump”

Et er så, at færre indvandrere er på kontanthjælp. Det er ikke ensbetydende med, at de får et job, for de kan forsørge sig selv på anden vis. Men at det går den rigtige vej viser sig i, at beskæftigelsen for indvandrere er steget fra 43 til 47 procentpoint fra fjerde kvartal 2015 til tredje kvartal 2017. Dertil kommer, at godt 40.000 ikkevestlige indvandrere er kommet i job siden 2015.

Af de 40.000 job er 96 pct. i normale job og dermed ikke i støttet beskæftigelse. Endelig viser tallene, at flygtninge kommer langt hurtigere i arbejde end tidligere.

“Med nogen forsinkelse er der kommet fart på beskæftigelsen for ikkevestlige indvandrere, og beskæftigelsesrekorden fra 2008 er inden for rækkevidde,” siger Torben Tranæs, vismand og forskningsdirektør i Vive.

Den positive udvikling er sket sideløbende med, at regeringens kontanthjælpsloft og 225-timers-regel trådte i kraft april 2016. Så spørgsmålet er, om det er reformer eller de økonomiske konjunkturer, der skal have æren for faldet.

“Det skyldes to ting. Først og fremmest bliver der skabt mange job på grund af en god økonomi. Det er den ene del. Den anden del er selvfølgelig også, at vi har indført et kontanthjælpsloft og en 225-timers regel, som også har en betydning, fordi det er blevet mere attraktivt at arbejde for de her mennesker,” siger Troels Lund Poulsen.

Du er tidligere blevet kritiseret for at pynte dig med lånte fjer og tage æren for, at faldet i ikke-vestligeindvandrere på kontanthjælp skyldes 225-timers-reglen og kontanthjælpsloft. Hvad siger du til den kritik?

“Jeg har aldrig taget æren for, at det går godt i verdensøkonomien. Jeg er jo ikke Donald Trump. Jeg har også altid lagt vægt på, at selvfølgelig betyder de økonomiske vinde noget, men her taler vi altså om et markant fald, og der må vi bare sige, at 225-timers-regel, integrationsydelse og kontanthjælpsloftet spiller ind,” lyder det fra ministeren.

Ny effektanalyse

En tidligere effektanalyse af de strammede kontanthjælpsvilkår viste en meget begrænset effekt. Analysen blev efterfølgende mødt med kritik, hvor der blev rejst kritik af den metode, ministeriet brugte.

“Vi har derfor besluttet at trække den tilbage og i samarbejde med Finansministeriet lave en ny analyse, der bl.a. vil bygge på et nyere og mere detaljeret datagrundlag. Det synes jeg er både sund fornuft og rettidig omhu,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Torben Tranæs vurderer, at flere forhold er afgørende for, hvorfor flere indvandrere og flygtninge får et job.

“Der kommer færre flygtninge til landet, og så er der mindre konkurrence om jobbene, da der bliver slået flere job op. Samtidig er der større fokus på virksomhedsrettet indsats, som er det, der har den bedste beskæftigelseseffekt. Endelig er den økonomiske tilskyndelse til at få et job blevet større, fordi ydelserne er blevet sat ned,” forklarer han.

Leave a Comment