Forskere: Regeringens rapport om parallelsamfund er ubrugelig

Kun 40 pct. af de 28.000 familier, som udgør et »parallelsamfund« bor i ghettoer, viser regeringens egen rapport, som ifølge en stribe forskere er metodisk yderst kritisabel.

I bedste fald »spild af penge« og »ubrugelig«. I værste fald »direkte skadelig«.

Rapporten Parallelsamfund i Danmark, som udkom i weekenden og skal danne grundlaget for regeringens storstilede satsning mod ghettoområder i Danmark, får hård kritik af en række forskere med speciale inden for området.

Ifølge analysen, som Økonomi- og Indenrigsministeriet står bag, lever 28.000 ikke-vestlige familier i såkaldte parallelsamfund i Danmark. Men de indikatorer, som regeringen har brugt til at indkredse antallet af familier, har ingen sammenhæng til det, man siger, man gerne vil måle. Og antallet af familier, der havner i samlebetegnelsen, kan stort set moduleres efter forgodtbefindende.

3 eksempler på familier med ikke-vestlig baggrund, som ifølge rapporten lever i parallelsamfund
  1. Et ungt par uden børn, der bor i et alment boligområde, hvor mindst 25 pct. har ikke-vestlig baggrund og enten manden eller kvinden har været uden job eller uddannelse i over 6 måneder.
  2. Familie med ét barn, der bliver passet hjemme og moren er langtidsledig
  3. Familie med to børn, der bor i et alment boligområde, hvor mindst 25 pct. har ikke-vestlig baggrund, og børnene går i hhv. daginstitution og skole, hvor mindst 25 pct. har ikke vestlig baggrund.

Rapportens forfattere skriver endda selv, at tallet kan svinge fra 6.000 til 35.000 afhængig af, hvor mange parametre, man tager med i indkredsningen.

»Det viser, hvor arbitrære kriterierne er,« siger Troels Schultz Larsen, der er lektor ved RUC med speciale i udsatte boligområder.

»Rapporten handler om et problem, der ikke er præcist defineret, som bliver indkredset ved hjælp af nogle indikatorer, som måske-måske ikke har noget med sagen at gøre. Og når frem til et tal på 28.000, som virker helt tilfældigt. Det er simpelthen dårlig metode.«

Troels Schultz Larsen har tidligere kritiseret regeringens ghettolister for ikke at bidrage til hverken at identificere eller løse de boligsociale problemer, som ifølge ham uomtvisteligt er til stede i en række områder. Den nye liste med »parallelsamfunds-familier« er om noget endnu mere problematisk, mener han:

»Vi stigmatiserer en stor gruppe mennesker under en samledefinition, og bruger en masse energi på indkredsningslister, som ikke gør os klogere eller hjælper til at løse noget som helst,« siger han.

Måler ikke det, den siger

I rapporten fremgår det, at et parallelsamfund er »fysisk eller mentalt isoleret og følger egne normer uden ønske om at blive en del af det danske samfund«.

Men i undersøgelsen af, hvor mange, der lever i parallelsamfund, har regeringen valgt at fokusere på, hvorvidt en ikke-vestlig familie bor i et alment boligområde, hvor mindst 25 pct. har ikke-vestlig baggrund, har børn, der går i skole eller institutioner, hvor mindst 25 pct. har ikke vestlig baggrund, hvorvidt nogen af familiens unge er sigtet eller dømt efter straffeloven, eller der er familiemedlemmer, der er langvarigt passive.

I alt opererer rapporten med otte kriterier. En familie, der har ét barn, skal kun leve op til to af dem for at leve i et parallelsamfund.

Den måde at opgøre antallet på er ifølge Kristina Bakkær Simonsen, der er adjunkt og forsker i integration på Aarhus Universitet, metodisk problematisk:

»Man taler om »samfund«, men identificerer individer og familier. Og siger man vil måle moralsk eller psykisk sindelag, men operationaliserer det som institutionelle kriterier, hvilket der i øvrigt ikke er nogen forskning, der viser, skulle have nogen påvirkning på problemet,« siger Kristina Bakkær Simonsen.

Leave a Comment