Det går godt med integrationen i Danmark – hvorfor er det så svært at sige?

Integrationen i Danmark er på mange måder en succeshistorie. Flygtninge kommer hurtigere i job, kriminaliteten falder, og uddannelsesniveauet stiger. Det er en fortælling, vi vil ønske, at flere politikere, organisationer og meningsdannere vil sige højt og ofte.

AGI CSONKA – formand, Dansk Flygtningehjælp

CHRISTIAN FRIIS BACH – generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp

»Jamen, det går rigtig godt med integrationen i Danmark.« Det var ordene fra integrationsminister Inger Støjberg under en debat på Folkemødet på Bornholm i juni. Desværre er det dog sjældent, at vi hører ministeren eller andre politikere sige det højt. Det er ærgerligt, at vi ofte hører om problemer og enkeltsager, mens vi sjældent hører om de mange positive historier og fremgangen.

Den ser vi ellers tydeligt i vores arbejde, og skulle man være i tvivl, kan man blot se på regeringens eget integrationsbarometer. Antallet af flygtninge og familiesammenførte, der er i arbejde, efter at de har været i landet i blot tre år, er fordoblet siden 2015. Af de, som kom til Danmark i 2015, var tre gange så mange i job eller uddannelse efter blot to år end blandt de, som kom i 2011. Flere – 70 pct. – består danskprøven inden for fem år. Og andelen, der begår kriminalitet, er faldet og er blandt unge mænd, der har været i landet i under fem år, på samme niveau som hos resten af befolkningen.

Men vi ser ikke kun succeserne i tal og statistikker. Vi møder dem hver dag – flygtninge, der knokler for at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, og virksomhedsledere der gør plads til de nye medarbejdere, og som oftest har positive erfaringer.

Leif Larsen, fabrikschef ved PR Chokolade i Kolding, tog i første omgang Ahmed fra Syrien i praktik, fordi han mente, virksomheden havde et socialt ansvar, men er i dag så glad for ham, at han har tilbudt Ahmed en elevplads. Ahmed fortæller, at arbejdspladsen er blevet som en familie, der har givet ham et vigtigt netværk. Også i Kolding var Thomas Holme, ejeren af e-handelsvirksomheden Holme Group, ikke i tvivl om, at han måtte ansatte de syriske søstre Heevin og Rasmia Hasso, efter at de havde været i praktik, fordi de simpelthen er »superdygtige medarbejdere«. Og på tæppefabrikken Dansk Wilton i Herning fortæller direktør Søren Sonne, at når det kniber med det gode humør, stikker han ned i produktionshallen til Mohammed fra Syrien, der har arbejdet for ham de seneste år. Den livsglæde og taknemmelighed, han møder der, får også ham i godt humør. Mohammed møder ind tidligt hver eneste dag, arbejder hårdt og har altid et smil på læben.

Årsagen til, at det i dag går så godt med integrationen, skyldes flere ting. Det går godt for økonomien, og arbejdsgiverne efterspørger arbejdskraft. Derudover har regeringen indført vigtige tiltag, så langt flere flygtninge i dag vurderes jobparate, og i trepartsforhandlingerne tog både arbejdsgivere, arbejdstagere og regering ansvar og etablerede integrationsgrunduddannelsen (IGU’en), der med sine 1.500 forløb har haft god succes.

På mange måder har danske virksomheder ført an. Dansk Flygtningehjælp samarbejder med flere end 200 virksomheder landet over, der har været åbne for at inkludere flygtninge og give tid og plads til danskundervisning sideløbende. Både store og små virksomheder har gjort en kæmpe indsats og skabt praktik- og arbejdspladser. De får ikke meget ros fra landets politikere, men det fortjener de.

Og så har de folkelige foreninger påtaget sig et stort ansvar. Det er nemmere at være ny et sted, når man møder åbne arme og nogen, der siger: »Nu skal jeg vise dig, hvordan man laver et CV i Danmark«, eller »jeg kender vist én, der står og mangler«. Der har været en fælles forståelse af, at det er et problem, hvis flygtningene står uden for arbejdsmarkedet – beskæftigelse er i alles interesse, nok allermest flygtningenes egen.

Vi skal selvfølgelig ikke være jubeloptimister, for der er stadig udfordringer. Selvom det går fremad, er beskæftigelsen ”kun” på niveau med før finanskrisen, og antallet af kvinder på arbejdsmarkedet er betydeligt lavere end antallet af mænd. Selv om kriminaliteten er faldet både blandt nyankomne flygtninge og indvandrere og efterkommere, er den stadig for høj blandt visse grupper. Og sociale problemer i særligt udsatte områder, hvor der bor mange flygtninge og indvandrere, er næppe undgået nogens opmærksomhed – heller ikke vores.

Alligevel vil vi vove at påstå, at opskriften på god integration er ret enkel: uddannelse, sprog, arbejde og socialt netværk. De aktuelle tal viser netop, at den virker. Men det er muligt at gøre det bedre – både ved at fortælle om succeserne og dreje lidt mere på håndtagene.

Én af grundene til, at finanskrisen slog benene væk under integrationsfremgangen, var, at flygtningene ikke havde de rette kvalifikationer, og ofte var de første, der blev afskediget, da virksomhederne blev pressede. Hvis man står et par år på et fabrikslager med høreværn, lærer man måske ikke dansk og får heller ikke andre kvalifikationer med sig. Da de fleste stadig kommer i ufaglært arbejde, skal der kigges på opkvalificering og uddannelse for at sikre varig beskæftigelse. Det er og bliver en af de bedste investeringer – for den enkelte og for samfundet.

Når det gælder kvindelige flygtninge, er det vigtigt at lave realistiske rammer. Mange nyankomne flygtningekvinder har små børn, men ikke det samme netværk af f.eks. bedsteforældre til at hjælpe med børnepasningen og er ofte fra en kultur med andre forventninger til deres primære ansvar for børn og hjem. Her kan flere deltidsjob være nøglen nu og her, og ikke mindst adgang til uddannelse.

Tidligere på sommeren konkluderede Rockwool Fondens Forskningsenhed, at flygtninge og familiesammenførte – særligt kvinder – som uddanner sig i Danmark, får en øget beskæftigelse senere. Derfor er det også overordentligt positivt at se, at de piger, som er døtre af flygtninge og andre indvandrere fra ikkevestlige lande, i dag i lige så så høj grad vælger at gå på gymnasiet, som piger med danske forældre. Og mange fortsætter på videregående uddannelser.

Afgørende for god integration er også sociale netværk. Det mærker vores over 8.000 frivillige landet over. Ingen flygter for sjov. Ingen efterlader frivilligt sit hjem med billeder af familiemedlemmer, med børnenes tegninger hængende på køleskabet og med møbler og værdigenstande, som det har taget årevis at få råd til. Ingen opgiver uden videre det for at starte forfra uden andet end lidt tøj, de vigtigste dokumenter og måske en mobiltelefon. I den situation kan man ikke overvurdere, hvor stor betydning det har at møde venlige medmennesker og lære om sit nye land over en kop kaffe med naboen, gennem fodboldklubben eller til forældremødet.

Leave a Comment