Analyse: Danske soldater er på vej ind i kompliceret pokerspil i Syrien

Det nordøstlige Syrien er et særskilt besværligt problem i borgerkrigen. Hvis Danmark siger ja til USA’s ønske om soldater, bliver danskerne en del af spillet.

Over 80 lande deltager i USA’s internationale koalition mod Islamisk Stat (IS). Amerikanerne selv har trukket den største del af læsset, men kampfly, specialstyrker og støtteenheder fra Danmark og andre lande har været med til at nedkæmpe den ekstremistiske bevægelse.

På den anden side har syriske soldater, russiske kampfly, iranske revolutionsgardister og Hizbollah-militsen også bekæmpet de radikale islamistiske oprørsstyrker i Syrien. Og ved samme lejlighed – og med større entusiasme – sønderbombet den syriske oppositions forsøg på at slippe af med diktatoren Bashar al-Assad og indføre et forsinket arabisk forår i Syrien.

Det sidste har været forgæves. Krigen har kostet hundredtusinder af liv, millioner er bragt på flugt, og Assad har igen konsolideret magten i Damaskus.

Men det er lykkedes at knække Islamisk Stats selvudråbte kalifat, og ingen bærer æren mere for det end styrker fra det store kurdiske mindretal i det nordøstlige Syrien. Ingen andre landstyrker på koalitionens side har gjort mere for sejren over IS, som præsident Trump i marts erklærede for endeligt besejret efter indtagelsen af den sidste by i det indskrumpede kalifat.

Den kurdiske YPG-milits er rygraden i de syriske demokratiske styrker (SDF), der kontrollerer store landområder i det nordøstlige Syrien, inklusive kalifatets tidligere hovedstad Raqqa. YPG, der er en forkortelse for Folkets Forsvarsenhed, er udsprunget af de syriske kurderes politiske bevægelse, PYD, der igen står i nær alliance med det forbudte tyrkisk-kurdiske arbejderparti, PKK.

YPG’s kvindelige krigere
PKK står på de internationale terrorlister og er i væbnet kamp med Nato-medlemmet Tyrkiet. Dermed vil støtte fra danske soldater til YPG-militsen af den tyrkiske regering i Ankara blive opfattet som støtte til PKK, som Tyrkiet anser for kurdiske terrorister.

På en række punkter adskiller YPG sig markant fra de andre involverede i krigen i Syrien. Kvindelige soldater uden slør har været med i front ved de hårdeste kampe. Og spørger man om de kurdiske fremtidsplaner, fremhæver de politisk engagerede drømmen om et selvstændigt syrisk Kurdistan med udbredt lokaldemokrati, kvinderettigheder og et mere afslappet forhold til fortolkningen af islam.

På den baggrund er det tætte samarbejde med USA endnu en version over temaet, at dine fjenders fjende er din ven. I kampen mod IS har USA, der ellers er allieret med blandt andet Saudi-Arabien og Irak, fundet sammen med kurderne. Blandt andet fordi det kurdiske område af Syrien på sigt kan danne et bolværk mod Iransk dominans i en ’halvmåne’ fra Teheran over Irak og Bashar al-Assad i Damaskus helt frem til Israels hovedfjende, Hizbollah i det sydlige Libanon.

I Danmark har det traditionelt været venstrefløjen med Enhedslisten i spidsen, der har støttet de kurdiske mindretal i Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Enhedslisten har tidligere fremsat forslag om dansk våbenhjælp til de kurdiske styrker. Men i takt med den voksende respekt for kurdernes indsats mod Islamisk Stat i både Irak og Syrien, er sympatien vokset langt ind over midten i dansk politik.

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) pegede ved flere lejligheder på en slags moralsk ansvar over for kurderne, som ikke burde blive ladt alene tilbage overladt til præsident Erdogan og diktatoren Assads forgodtbefindende.

Men den danske interesse for de kurdiske styrker drives ikke kun af moral. Forsvarsministeren og danske og internationale eksperter frygter, at Islamisk Stat igen får fremgang, hvis koalitionen overlader kurderne til sig selv, og den vigtigste allierede bliver fanget i et krydspres mellem Ankara og Damaskus.

Den bekymring og ønsket om at holde Irans strategiske indflydelse nede deles af det amerikanske militær. Forsvarsminister James Mattis valgte at træde tilbage, da Donald Trump allerede i december – til alles overraskelse – meddelte, at USA trak sine soldater ud af Syrien. For Trump handler det om at levere på valgløfterne om at afslutte krigen i Afghanistan og Syrien og trække flest mulige soldater hjem fra de mellemøstlige krige.

I første omgang lykkedes det at bremse den amerikanske tilbagetrækning, men nu er det slut. Trump vil have USA ud, og andre lande som Storbritannien, Frankrig, Holland, Danmark, Australien og New Zealand skal efter Washingtons opfattelse ind at fylde hullerne ud.

Spørgsmålet er, om regeringen og Folketingets flertal vil hjælpe både Donald Trump og kurderne. Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, tvivler.

»Der er jo folk på begge sider af det politiske spektrum i Folketinget, som er glade for kurderne. Og med god grund, for de har leveret en enorm indsats, som er til fordel for os. Man kan sagtens få sympati for kurderne, og det er den eneste ting, som opvejer ulemperne ved at gå med (at sende danske soldater til Syrien, red.)«.

»Dansk støtte vil vise taknemmelighed over for kurderne, men jeg er ikke sikker på, at det argument er godt nok til, at Danmark sender soldater i skudlinjen. Og jeg har svært ved at forestille mig, at det vil være komplet ufarligt«.

https://politiken.dk/udland/art7292370/Danske-soldater-er-p%C3%A5-vej-ind-i-kompliceret-pokerspil-i-Syrien

Leave a Comment